I midten af det 20. århundrede, med stigningen i antallet af biler og accelerationen af urbaniseringen, steg forekomsten af trafikulykker betydeligt. Dette fænomen har vakt udbredt bekymring om trafiksikkerhed rundt om i verden, og landene har indset det presserende behov for at udvikle et samlet trafikskiltsystem for at reducere misforståelser og ulykker forårsaget af inkonsistente skilte.
Undertegnelsen af Wienerkonventionen om international vejtrafik i 1968 var en vigtig milepæl i denne indsats. Konventionen har til formål at styrke det internationale samarbejde om trafiksikkerhed og udvikle ensartede trafikregler og skiltestandarder for at forbedre sikkerheden og effektiviteten af vejbrug. I denne sammenhæng er trekant advarselsskilt blev officielt anerkendt som et advarselsskilt, der symboliserer en advarsel om potentiel fare. Konventionen foreskriver, at trekantadvarselsskiltet skal have en rød kant og en hvid base for at sikre høj synlighed i forskellige miljøer.
Designkonceptet for trekantadvarselsskiltet er baseret på den menneskelige psykologis reaktion på visuelle stimuli. Rød er normalt forbundet med advarsler og farer, og trekantens skarpe form kan hurtigt tiltrække opmærksomhed. Dette design sikrer, at chauffører hurtigt kan identificere og reagere, når de står over for nødsituationer, og derved effektivt reducere ulykkesfrekvensen.
Det internationale samfund øger også sit krav om standardisering af trafikskilte. Trafikmobiliteten er stigende, hvilket gør grænseoverskridende rejser mere almindelige. For at sikre, at chauffører fra forskellige lande kan forstå trafikskilte på udenlandske veje uden forhindringer, er de fælles standarder for trekantede advarselsskilte særligt vigtige. Gennem standardisering kan chauffører hurtigt tilpasse sig veje i forskellige lande og derved forbedre køresikkerheden.
